Arbejdsglæde

Jeg sidder i et skype-møde med en kollega. Vi arbejder på et projektforslag om et stort byggeri i Dubai. Det er et kæmpehotel, vi skal give forslag til. En international konkurrence. Så vi har faktisk meget travlt. Der er deadline om 2 måneder. Og vi er kommet lidt sent i gang.

Trækker ud

Mødet trækker ud. Vi er begge to i færd med at videreudvikle idéen. Og vi er ret uenige om tilgangen: Skal det signalere ny teknologi, eller skal det signalere tradition og natur. Vi har lang vej foran os, før vi bliver enige. Min kollega har mange gode argumenter for, hvorfor hotellet skal signalere ny teknologi. Vi skal jo have alle mulige, nye teknologier med ind i bygningen: Kølesystemer, minimering af vandforbrug, gæsternes komfort og så videre og så videre. Jeg lytter til hende og kan godt forstå hendes argumenter. Et eller andet sted er der noget i mig, der siger, at hun har ret. Hightech og moderne er vejen frem. Derfor siger jeg til hende, at hun har ret. Det er den vej, vi skal.

Måske et foredrag om glæden ved arbejde

Vi taler om alle mulige andre ting. Fx om hvor godt det bliver, når vi kommer tilbage til vores arbejdsplads. Den diskussion, vi lige har haft, ville ikke have varet så længe, hvis vi sad ansigt til ansigt. Det er rigtigt. Vi taler om, hvordan de andre af vores kollegaer har det. Og så kan vi heller ikke lade være med at tale om, at vi vil arrangere et event, når vi er tilbage på arbejdet. For alle. Måske noget med et foredrag om arbejdsglæde og værdien af at kunne sparre med hinanden lige nu og her. Et foredrag, som alle skal høre, og som skal følges op med en god middag og en fest, for at vi alle er kommet igennem denne besynderlige periode i vores liv.