Brænde til kulden
Vi har lige haft vinterferie. Det har været skønt. For mit vedkommende. Jeg ved ikke, hvor skønt det har været for min mand. Han arbejder hjemmefra, og han har sådan set ikke haft ferie. Og jeg har da også haft mit hyr med at få børnene til at være rolige. De har jo ikke skullet følge fjernundervisning. Og med al den energi de har i deres kroppe, så har de haft behov for at komme af med alle kræfterne. Derfor koncentrerede jeg mig om at beskæftige dem med fysiske aktiviteter. Og heldigvis havde det jo sneet, så vi har været ude og kælke. Vi har bygget snemænd, og vi har stablet brænde. I massevis.
Masser af briketter
Det har jo været ualmindeligt koldt. Og vi har haft gang i brændeovnen konstant. Jeg var klog nok til at bestille en masse brændebriketter – træbriketter lige inden vinterferien. De ankom på en stor palet om mandagen. Perfekt start på vinterferien: Få børnene klædt godt og varmt på og så ud med dem og hjælpe mig med at få alle brændebriketterne stablet fint inde i vores garage. De skal stå tørt, så jeg vil ikke have dem stående i carporten, sådan som mange faktisk gør. Der var godt nok en del uvilje fra de to største børns side til at begynde med. Men da jeg lokkede med varm kakao, hjemmebagt tærte og valgfri Netflix-film efter endt arbejde, gik de med til at hjælpe mig.
Træpiller tidligere
Vi har en trillebør, som vi brugte til at transportere briketterne fra fortovskanten ind i garagen med. Tidligere var det jo mest træpiller, vi brugte. Men for at kunne gøre det så måtte vi først bane vej. Der var jo faldet sne, og for at en trillebør kan være effektiv og nem at køre med, så skal der ikke ligge sne på ruten fra vejen ind til garagen. Så den ældste fik til opgave at skovle sne. Han fik hjælp af sin lillesøster, som hele tiden bare gik i vejen for ham. Det var faktisk ret sødt at se, hvordan han taklede det. Min mellemste fik til opgave at klippe det der plastik, som briketterne er pakket ind i op. Det gik fint, selvom jeg var faktisk lidt bekymret til at begynde med. En saks er skarp, og han er ikke så stærk endnu. Men han klarede det.
Alle gav en hånd med
Da min ældste havde ryddet sneen væk, gik vi i gang. Sådan et samlebåndsarbejde: Én rækker brændebriketterne til den anden, som lægger dem i trillebøren og kører dem ind i garagen og læsser dem af. Derinde er der så to i gang med at stable fint. Og sådan går det hurtigt, man får bevæget sig, man får frisk luft, og man bliver sulten. Man får også gang i de der endorfiner, og man kommer til at grine. Efter at have stablet brændebriketter i en time var vi alle 4 godt møre. Men i godt humør. Og vi huskede at fylde en kurv med briketter og tage den med ind i stuen. Vi fik tændt op i brændeovnen, og vi fik hjemmelavet tærte, varm kakao og så en meget sentimental Disney-film.