Designlinje på højskolen

Det var en helt anden pige, vi fik hjem igen, da vores datter, Dorthe, havde været på et halvt års ophold på en højskole. Selv om hun for længst var ude over puberteten – hun er 18 år gammel – havde hun herhjemme ofte været noget indadvendt, nærmest sur, og hun kunne blive fornærmet over selv den mest uskyldige bemærkning.

Men da Dorthe flyttede hjem igen for et par uger siden, var hun tydeligt meget mere moden, men hun var også en langt gladere pige, der beredvilligt af egen drift hjalp til med de huslige opgaver. Og det var bestemt ikke noget, vi havde været vant til inden hendes højskoleophold.

Nu glæder Dorthe sig meget til snart at begynde på den uddannelse, hun i flere år har stilet efter. Hun vil være designer med modetøj som speciale, men efter hendes studentereksamen kunne hun først komme ind på den uddannelse et halvt års tid senere.

Derfor fandt hun og vi i fællesskab frem til en højskole med design som et af skolens specialer. Der var tale om et seks måneder langt kursus, som selvfølgelig var det helt rigtige for hende i relation til den uddannelse, hun nu skal i gang med.

Og hun har efter eget udsagn fået stort udbytte af opholdet på højskolen. Hun har erhvervet sig et grundliggende kendskab til design, så hun mener at have et godt fundament at starte uddannelsen på.

Hun skaffede sig en del nye venner på højskolen, og det har nok været med til at modne hende.

Back to Top