Gifteringe?
Min kones søster, Mona, kan ikke ligefrem beskyldes for den store stabilitet i sit kærlighedsliv. For bare et halvt års tid siden forlod hun sin femte ægtemand, og i den tid, der er forløbet siden, har hun haft mindst fire kærester. Hun nyder livet, men det er tæt på, at min kone er lidt forarget over hende.
Og så i går kom hun på besøg og fortalte, at nu var det alvor med hendes nuværende kæreste. De havde besluttet sig for at flytte sammen og gifte sig. På lørdag skal de ud at se på vielsesringe sammen, fortalte hun med et drømmende udtryk i øjnene.
Jeg kunne ikke dy mig for at lidt drillende bemærkning om, at hun da efterhånden måtte have et pænt lager af brugte gifteringe efter alle de ægteskaber.
Det har jeg også, erkendte Mona, der ligger for en mindre formue hjemme i skuffen, for jeg har desværre altid haft en noget dyr smag, hvad angår fingerringe. Som ung nægtede jeg at bære på billige forlovelsesringe, så det blev en noget dyr affære for mine bejlere, når vi skulle forloves.
Både min kone og jeg rystede lidt på hovedet af Mona, men det er hun efterhånden så vant til, så hun bliver ikke fornærmet. Vi har endnu ikke mødt hendes tilkommende mand, og selv om det ville være fristende, kan man jo ikke tillade sig at advare ham mod hende. For der er næppe tvivl om, at også hendes forestående ægteskab bliver af forholdsvis kort varighed.
Jeg vil tro, de har den slags ringe hos Fredberg?