Havespil og fodboldmål

Der er godt nok meget energi i mine børn i de her dage. De har sommerferie og skal være alene hjemme i de timer, hvor jeg er på arbejde. Jeg har heldigvis selv ferie om 7 dage, så det er kun 5 formiddage, de skal være alene. Min mand har ferie en uge senere end jeg.
Heldigvis, er mit job et deltidsjob, så børnene skal ikke være alene i ret mange timer. Men det er alligevel tilstrækkeligt mange timer til, at de kan nå at få sat hus og have på den anden ende, inden jeg kommer hjem. I går var det helt galt: Vi har et stort legerum i huset.

Fælles legetøj

Der har de alt muligt legetøj, som de er fælles om. Fx et bordtennis bord. Eller ribber og den slags. Fordi det regnede i går, havde de så fundet ud af, at de kunne gå ud i haven og hente den fodbold rebounder, de fik sidste år. De har faktisk ganske mange havespil efterhånden. Den havde de så fået slæbt ind i legerummet. Til min store ærgrelse. Hele huset fra køkkenindgangen op til legerummet var plasket til med vådt, afskåret græs. (Ja, min mand havde slået græs i søndags, inden regnen kom.) Da jeg trådte ind, blev jeg ret gal i hovedet. Især på den store. Han er 11 år gammel og ved godt, at vi ikke tager legetøj, der er beregnet til haven med ind i huset. Alligevel, så havde han og hans lillebror fået hevet den tingest med sig ind.

Rengøring

Så der blev dømt rengøring. Med klude og sæbevand i køkkenet og bryggerset. Og på trappen op til legerummet. Derefter aftørring og støvsugning. Jeg var rasende. Og det blev mine unger også. Her kom jeg og ødelagde deres leg. Men jeg måtte være hård og trække en linje.

De fik gjort rimeligt rent. Ikke perfekt. Jeg fik dem til at love mig – begge to – at de ikke tager tinge udefra med ind i huset. Kun hunden må få lov at komme ind, hvis det styrtregner. Men så skal de altså huske at tørre dens poter, inden den løber ind og lægger sig til at slumre.

Drengene var ret sure på mig, men de svor, at de aldrig vil gøre det igen.

Fodboldmål til havebrug

Da min mand kom hjem fra sit job, kunne han godt mærke, at stemningen her i huset ikke var helt idyllisk og spurgte, om der er sket en ulykke. Min store søn svarede med det samme, at det er det ikke. Det er bare mor, som er sur i dag. Jeg forklarede ham, at det er udelukket, at vi køber det fodboldmål til haven, som vi egentlig havde tænkt os at forære drengene i weekenden. Jeg forklarede ham også hvorfor. Han blev godt nok overrasket. Men kunne da godt forstå, hvorfor.

Senere på aftenen hørte jeg ham forklare vores sønner, at det er vigtigt, at de er lidt forsigtige, i de timer, hvor de er alene. De lovede ham at være forsigtige. Den lille spurgte ham, om de så alligevel får fodboldmålet til haven.