Italiensk er bedst

Nu skal vi jo også passe på, at det hele ikke bliver for klinisk, sagde min mand, da vi i aftes sad med en større bunke af kataloger for at vælge fliser til vores nye – eller rettere totalrenoverede – badeværelse. Bemærkningen var nok en følge af, at jeg helst vil have helt hvide fliser på væggene i brusenichen, som er det eneste sted, der skal beklædes med fliser over det hele.

Jeg protesterede lidt mod hans holdning og sagde, at en mørkere farve til gulvet ville kunne skabe en fin kontrast og forhindre et alt for klinisk indtryk.

Vi fandt faktisk et fornuftigt kompromis, for min mand har egentlig ikke noget imod helt hvide fliser, og da vi i et katalog fandt nogle hvide, der ikke var helt snorlige i glasuren i kanterne, var det ikke svært for os at træffe en beslutning. De fliser, vi valgte, giver et lidt rustikt udseende i kraft af de let bølgede kanter, så ethvert anstrøg af noget klinisk var helt væk.

Min mand fik i det samme katalog øje på nogle italienske klinker med samme struktur i glasuren. De var sådan nærmest mørkt flødefarvede, og vi var helt enige om, at de ville passe perfekt til den stil, vi gerne ville opnå.

Vi kunne vælge mellem to forskellige størrelser på de enkelte fliser og klinker, og vi valgte sådan at vælge den mindste størrelse til vægfliserne og den største til gulvklinkerne for også på den måde at skabe lidt mere kontrast i rummet.