Kaffe er en kunst
Kaffemaskiner… Jeg har levet med dem i mange år, og jeg har drukket uanede mængder af gammel kaffe, der har stået på kanden for længe til, at det var hyggeligt. Men kaffe skal man jo have, ikke? Da jeg elsker en god kop kaffe, var det næsten altid et kompromis mellem det bekvemme og det kvalitative. Kaffe er jo sundt – sådan i store træk:
Kaffe indeholder stoffer, der stimulerer centralnervesystem, kredsløb og stofskifte. En kop stærk kaffe kan indeholde 100-200 mg koffein, som virker opkvikkende, øger puls og blodtryk samt stimulerer fedt- og glukoseforbrændingen hos personer, der sjældent drikker kaffe. Ved daglig kaffedrikning svinder kredsløbs- og stofskiftevirkningerne, hvorimod den opkvikkende virkning bevares. Ved pludseligt ophør med kaffedrikning kan der opstå koffeinabstinenssymptomer i form af hovedpine og træthed.
Hvis kaffen koges og nydes uden filtrering, kan overdreven kaffedrikning øge blodets indhold af kolesterol og forekomst af blodprop i hjertet (myokardieinfarkt). Dette skyldes ikke indholdet af koffein, men de kolesteroløgende stoffer kahweol og cafestol. Disse stoffer tilbageholdes imidlertid af et kaffefilter, hvorfor filterkaffe næppe har nogen ugunstig virkning på kredsløbet.
Koffeinfri kaffe foretrækkes af personer, der bliver søvnløse efter indtagelse af almindelig kaffe, men indebærer i øvrigt ikke sundhedsmæssige fordele. Overdreven kaffedrikning kan hos gravide medvirke til lavere fødselsvægt hos barnet, men et moderat dagligt forbrug af filterkaffe er ikke forbundet med øget forekomst af sygdomme. Kilde.
Nå – men jeg endte altså med den bedste kaffemaskine, jeg kunne drømme om. det er en såkaldt multidrik maskine fra Bosch: En Tassimo! Og jeg er bare så lykkelig for den.