Kommende pianist?

Jeg sidder og lytter til min datter, som øver sig på klaveret. Hun er rigtig dygtig. Lige nu er det en af Beethovens klaverkoncerter, der bliver terpet. Hun har vundet flere priser i en helt ung alder og er fuldstændigt besluttet på, at hun vil være koncertpianist. Hun er 15 år gammel og bruger meget tid ved flygelet. Vi har købt et brugt flygel til hende. Det står inde i den store stue, men når hun øver sig, vil hun helst være alene. Vi må ikke sidde i sofaen og lytte med.

Genert

Hun ved godt, at hun kan høres i hele huset, når hun øver sig, men hun siger, at hun bliver genert, når der sidder nogen i stuen og ser og lytter med.
Det er lidt et problem, hvis hun virkelig vil være koncertpianist. Så skal hun da være parat til, at der sidder en fuld koncertsal og kigger på hende. Det må hun altså til at lære.

Vi har talt lidt sammen om, at hun måske skulle tage et år på en musikefterskole, så hun kan få noget øvelse i det her med at have publikum på, når hun spiller.

Hun vil gerne prøve det, men synes lidt, at det vil forsinke hende i at komme på konservatoriet, hvis hun skal gå på efterskole 10. klasse niveau.
Det har hun ret i, men måske vil det ekstra år på efterskolen hjælpe hende så meget, at hun senere hen ikke får problemer ved koncerter, fordi hun så allerede har lært, at et publikum ikke er farligt.

Hun er godt i gang med Beethovens klaverkoncert no. 3 i C‐mol. Det går ikke helt, som hun vil, kan jeg høre. Der er en passage, som hun spiller igen og igen. Måske er det, fordi jeg hørte hendes far komme hjem. Han har det med at ignorere hendes bøn om ikke at være i stuen, når hun spiller. Jeg er sikker på, at han har smidt skoene og lagt sig på sofaen for at lytte og få et lille hvil.

Efterskole med musik

Jeg går ind i stuen og hiver min mand op af sofaen.” Kom, vi skal lige have talt lidt om det her med efterskole”, siger jeg til ham. Vi går ud i køkkenet. Sætter os, og jeg fortæller ham, at vi skal i gang med at få lavet en aftale med musikefterskolen, som vi har fundet. Vi vil gerne besøge den, før vi beslutter os endeligt for at få hende meldt ind. Det er denne her: https://naae.dk/
Jeg vil nemlig gerne være sikker på, at hun får det godt. Hun skal flytte ret langt væk herfra, så det er vigtigt for mig. Vi vil ikke kunne se hende hver weekend.

Min mand ringer efterskolen op, får aftalt et møde i næste weekend, så vi kan besøge den, og hun kan se, hvordan de arbejder. Den pige, han talte med, var sød, fortalte, at de tit har haft elever med lignende problemer mht. til at skulle stå foran et publikum. Hun fortalte også, at de har en musikpædagog, som har specialiseret sig i at hjælpe eleverne til at overkomme sceneskrækken.