Konvolutter eller kuverter?
Hold da op hvor er jeg tør i munden. Kan jeg lige få lov til at få 15 minutters pause, så jeg kan nå ned til købmanden og købe en flaske vand? Tak! Jeg har siddet her i to timer og suttet på frimærker. Bogstaveligt talt. Vi skal have sendt julekort ud til alle kunderne. Dem er der rigtigt mange af. Hver og en skal have sit eget personlige julekort.
Selve kortet er tegnet af, en af vores dygtige arkitekter … han har sådan lidt en kunstnerisk indstilling til livet, og han kan godt lide at tegne – i frihånd. Så hans motiv i år med en pige på en hest med sne, om hovene blev valgt ud til at blive firmaets julekort.
Nu er det bare sådan, at tegningen han lavede, ikke er i standardmål, så jeg får virkeligt svært ved at finde konvolutter, som har plads nok til kortet. Tegningen er nemlig lidt for stor til en almindelig konvolut beregnet til postkort. Den er samtidig for lille til en konvolut, som er tilpasset til A4 dokumenter, der skal sendes. Det stresser mig meget. Det er nemlig min opgave at få sendt julekortene ud i tide. Det vil se lidt dumt ud, hvis julekortet ankommer hos vores kunder efter nytår.
Vi handler konvolutter hos vores emballageleverandør i øvrigt: https://www.jakodan.dk/kuverter/konvolutter-hvide.html
Hvis jeg ikke kan få sendt kortene ud før den 18. december, så får jeg en skideballe. Og det er ikke retfærdigt, synes jeg.
Derfor har jeg været inde på tegnestuen for at tale med arkitekten, som har tegnet årets julekort. Jeg vil gerne have, at han tegner det op eller ned til standardstørrelse for de konvolutter, vi har.
Han blev hamrende sur på mig, da jeg bad ham om at ændre tegningen. Ok, jeg ved, at han har travlt. Men han behøvede ikke at skælde mig ud. Jeg gør jo bare mit job. Jeg forsøgte at forklare ham, hvad mit problem er. Han hørte bare ikke efter. Jeg kunne se, at flere af hans ligestillede kollegaer blev pinligt berørte. Men hvis han ikke vil hjælpe mig, så er det ok. Jeg skal nok finde en løsning.
Jeg gik tilbage til mit eget kontor. Jeg græd og var mere eller mindre parat til at sige op.
Men jeg satte tegningen op på min pc og begyndte at lege med et program, som kan redigere billeder. Frem og tilbage med forskellige versioner af tegningen. Programmet, jeg har, er avanceret, men nemt at bruge.
Efter 15 minutter kom én af arkitektens kollegaer ind på mit kontor. Hun undskyldte på sin kollegas vegne og foreslog, at vi sammen kigger lidt på tegningen. Måske kan vi finde en nem løsning, så hans ’kunstværk’ og min tid ikke spildes.
Vi fandt faktiske ret hurtigt en god løsning: Vi printer tegningen ud, som en sticker, sætter den midt på et A4 ark, og derefter pakker vi det ind i konvolutten. Når vi har lavet 50, går vi på posthuset og derefter på café.
Det er dejligt at have kontakt til medarbejderne her i firmaet, selv om vores opgaver er helt forskellige.