Likør og rom
Økonomisk er det så småt ved at gå bedre for mig. Jeg har jo ikke en stor indkomst fra opsparinger og investeringer, sådan som nogle af mine medstuderende har. De har formået at spare mange penge sammen og at investere dem på måder, som har givet dem store afkast. Så heldig er jeg ikke. Jeg har ikke råd til at købe en luksuslejlighed på Islands Brygge, sådan som en af mine kammerater i studiegruppen lige har gjort – eller købe lækker rom til barskabet. Hvor meget jeg end gerne ville det. Nej, jeg bor til leje i et værelse. Hos en familie, der bor i et dejligt hus på Frederiksberg. En stor del af min SU går til lejen. Jeg er glad for at bo der. Får også lov til at bruge deres have, når jeg vil det. Og det var da lækkert at kunne ligge ude i have i bikini i de få dage, hvor vi havde godt vejr her i sommers.
Spare op
Men jeg har da en idé om, at jeg vil spare sammen til engang at kunne købe en rigtig lækker lejlighed med udsigt ud over havnen her i København. Nordhavn, Sydhavn eller mere centralt er lidt lige gyldigt. I første omgang handler det om, at jeg skal spare en masse penge sammen.
Derfor har jeg fundet et lille job. Jeg er ’selskabsdame’ for ældre enlige, som gerne vil have et menneske at tale med i nogle timer hver uge eller hver dag. Det er sådan en service, som en af mine studiekammerater har lavet på internettet. Man kan tilmelde sig som ’selskabsdame/herre’, og så får man bestillinger fra enlige. Jeg får ikke så mange penge for jobbet. Men det gode ved, det er, at jeg får mindstelønnen for ufaglært arbejdskraft – plus forsikring for de timer, jeg arbejder. Og jeg kan selv vælge, hvor mange timer jeg vil arbejde om ugen. Der er dog et minimumskrav om, at man arbejder mindst 10 timer om ugen. Det er helt ok for mig. Jeg kan sagtens finde på at arbejde 40 timer om ugen. Jeg har nemlig opdaget, at det er sjældent, at der er brug for selskabsdamer i de almindelige åbningstider. Der er efterspørgsel på selskabsdamer – eller -herrer – i aftentimerne.
Selskabsdame såmænd
Jeg startede som selskabsdame for 3 uger siden. Og jeg har da haft nogle sjove og lidt triste oplevelser. En af de triste var at besøge en enke (77 år gammel), som ikke talte om andet end sin afdøde mand. Han døde for 25 år siden. Hun kunne åbenbart ikke komme sig over det. Men sådan er livet for nogle mennesker. Vi talte meget om døden og om kærlighed.
En af de sjove oplevelser, jeg har haft, var et besøg hos en ældre herre. Han var lidt småfuld. Bød på likør og samtale om, hvordan livet har været som overlærer på en drengeskole i slutningen af 1960’erne. Jeg lærte faktisk meget om, hvordan moralen var dengang. Om, hvordan almindelige mennesker tænkte dengang. Det var en meget interessant samtale. Vi talte godt sammen. Jeg kunne mærke, at overlæreren var glad for at blive udfordret til at tænke og forklare.