Valg af køkkenting

Min datter på 20 år skal snart flytte hjemmefra. Hun skal læse til jordemoder i København og har fået en skøn lille etværelses lejlighed på Amager. Jeg kan huske, da jeg var i hendes alder, havde jeg allerede samlet mig et spisestel og tilhørende bestik og glas, men det er ikke noget, der interesserer de unge i dag, så vi skal starte helt fra bunden. Så er det jo godt, at hun har mor til at hjælpe sig 🙂

 

Med hensyn til spisestel har vi fundet en fin og funktionel hvid serie fra IKEA. Den findes også i sort, så jeg tænker, vi har halvt sort og halvt hvid. Det vil se godt ud, når hun mikser det og er mere spændende end bare hvid, som alle har. Der er både små og store skåle og tallerkener etc., så der er vi godt dækket ind. IKEA har også en bestikserie kaldet Dragon, som har 24 dele. Så langt så godt.

 

Jeg har fortalt hende, at sådan noget som gryder og pander skal der ikke spares på. Der er ikke noget som en billig gryde eller pande, hvor alt hænger i. Vi har fundet en butik på nettet, som har et stort udvalg i gryder og pander og til gode priser. Jeg har især kig på nogle pander fra Fiskars. De har også en grydeserie, så det ender nok med Fiskars.

 

Jeg har gode erfaringer med Global knive ( se her ), så det har jeg foreslået til hende. De er super skarpe, og her har hun – hvis hun passer på dem – knive for resten af livet.

 

Som indflyttergave har jeg fundet de sødeste turtelduer fra Kay Bojesen. De er i lyst og mørkt træ og kunne være en sød indflyttergave. Det ender jo nok også med lidt flere ting til køkkenet. Det er jo vigtigt at få hende sat godt op

Back to Top